Velkommen i klubben, drenge!

”Hvor er pikken henne?” lyder overskriften på en artikel i Politiken i denne uge.

Artiklen omhandler en aktionsgruppe kaldet Brysterne på Bussen Facebook, der kræver det mandlige kønsorgan tilbage i det offentlige rum.


Gruppen har fotomanipuleret den platte ”Nye bryster” reklame for plastikkirurgi til at være en reklame for at få sig en ”ny pik” og Aktionsgruppen Brysterne På Bussen bruger dermed en omvendelsestaktik til at sætte fokus på, at mænd er ganske usynlige og afseksualiserede i det offentlige rum – og også i de mere private.
Efter min mening en genial idé. For hvor er mænds organer henne i reklamer, film og medier?

Pikken har ikke altid været væk. Usynliggørelsen af manden skete med det borgerlige samfunds opkomst, og heri ligger også grundstenen til en kønsopdeling i de dualismer, som vi stadig ser i samfundet i dag.

I oldtidens Grækenland, i den klassiske kunst, var det helt almindeligt at afbilde nøgne mænd og at tilbede det mandlige kønsorgan.
Unge mænd blev ligeså ofte tilbedt for deres skønhed og poserede for malerier og statuer, som unge kvinder gjorde.


Men i løbet af 1800 tallet skete der et brud, de nøgne mænd røg ud af kunsten. Kunsthistorikeren Abigail Solomon Godeau kæder i bogen Male Trouble dette sammen med borgerskabets opkomst i den periode.

Her opstod et ideologisk ønske om at adskille den mandlige og kvindelige sfære og opstille kønnene som hinandens modsætninger.
Mænd skulle fremstilles som stærke, magtfulde og robuste; kvinder som svage, følsomme og yndige. De yndige, poserende og nøgne mænd forsvandt væk fra billederne, og erstattedes med mere tidssvarende portrætter af beslutsomme krigere, industrimagnater eller hårdtarbejdende bønder.
Kvinderne fik lov at blive og posere, og det gør de endnu.

Solomon Godeau trækker mange tråde fra den tids dannelse af de borgerlige idealer og afbildinger, til vores afspejling af køn i kunst og medier i dag. Siden 1800 tallet, har man systematisk vænnet sig til at betragte kvinder, ikke mænd. Mænd blev afbildet, hvis de havde et formål, var konger, krigsherrer eller symboler på en ideologi. Kvinder blev afbildet for deres skønhed, poserede og gjorde sig til. Afklædte kvinder var kunst, men mænd havde altid tøj på. Bare tænk på frokost i det grønne af Manet.


Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at man sjældent ser nøgne mænd på busplakater.
Også i dag er mænd, ikke kun deres kønsorganer, men i det hele taget, langt sjældnere afbildet for at blive beundret end kvinder. Kvinder pryder modeblade og mandeblade som skønhedsobjekter. Mænd pryder for det meste bladenes forsider, når de har magt eller er interessante – når de kan noget, ikke bare når de ser godt ud. Bare se forsiderne på eks. Arena og Euroman.

Mange, jeg har diskuteret emnet med, mener, at nøgne kvinder virker ”naturlige” på billeder, mens nøgne mænd bare virker ”afklædte” - og på en del (hetero) mænd decideret frastødende, når de er afbildet i kunst eller mode.

Men mon ikke tiden er moden til et nybrud? Når der nu allerede er modeblade til mænd, og relationerne mellem kønnene er under opbrud, hvorfor så ikke smide den bonerte modstand mod pikke i det offentlige rum, når man så længe ikke har haft det fjerneste mod at nyde nøgne kvindekroppe?

Men med denne nydelse vil mænd nok desværre også opleve ubehaget ved dagligt at blive konfronteret med perfekte eksemplarer af andre kønsfællers kroppe i reklamer på busbannere, i tv-reklamer, blade, aviser mm. Disse reklamer har jo det formål at få dig til at få det dårligt over din egen krop, så du vil købe produktet det reklamerer for – det være sig nye bryster eller en ny, større pik...

Vi piger er vandt til det – men nu kan vi måske sige velkommen (tilbage) i klubben, drenge!

Af MKL