Fars ret og barnets tarv

"Fars ret skader barnet" hedder det i en artikel i Metroexpress fra igår.

Det kunne man jo regne ud ville komme med den nye lov om forældreansvar – en helvedes masse postulater omkring hvordan det skader børns vilkår, hvordan mødre undertrykkes og samfundet er på vej mod afgrunden, alt sammen fordi fædrene vil have halvdelen af forældremyndigheden.

Fathers for Justice - den engelske pendant til Foreningen Far - på barikaderne for fædres rettigheder



Metroexpress artikel glimrer i sit fravær af egentlige facts, der er nemlig ikke lavet nogen større undersøgelse af, hvordan den nye lovgivning, påvirker børn og familier endnu.
Loven om forældre ansvar har som udgangspunkt, at forældre så vidt muligt skal dele forældremyndigheden, hvis det kommer til en strid om dette. Der kan dog stadig tilkendes forældremyndighed til den ene forælder, hvis den anden er uegnet.

MEN, kan vi forstå på Metroexpress, dette er FORFÆRDELIGT for barnets tarv, ifølge en lektor i sociologi, en psykolog og – suprise – en talsmand for Børns Vilkår, der udtaler sig efter mavefornemmelse, måske?

”Før hen var det mødrene, der fik forældremyndigheden i fire ud af fem tilfælde. Det var altså med god grund. Det er langt oftest dem, der gennem hele barnets opvækst har taget sig mest af børnene. Det, der sker lige nu, er omvendt diskrimination.” Siger Tina Bømler, Aalborg Universitet i artiklen i Metroexpress.

Ok, så fordi mødre historisk set har taget sig mest af børnene, så skal de blive ved med det efter skilsmisse? Fordi det førhen var sådan, var det så bedre??
Er det Mors Tarv vi mener, når vi siger barnets tarv, eller hvad? Fordi kvinder har taget mest barsel – for det gør det stadig i dag, jvf. Lines artikel på denne blog – så skal de også ”have” børnene efter en skilsmisse? De har ”optjent” retten til dem?

Hvis man gerne vil ind og have mænd til at tage deres del af slæbet, som barsel, så må man sgu også moderere sit syn på ”mor” og ”far”, særligt i skilsmissesager.

”Eksperterne” i artiklen i Metroekspres anklager netop fædrene for at sætte deres egen ret over Barnets tarv. Barnets tarv er det her magiske ord man kan smide ind, når man vil have ret. Det er som at kalde nogen nazist, når man er ved at tabe en diskussion.
Barnets tarv er vigtigst, må man jo forstå – så bare pak jer, onde egoistiske fædre, der gerne vil blive spille en ligeså stor rolle som moderen efter skilsmisse!

Men hvorfor er det lige, at barnets tarv er i fare fordi fædrene nu har fået deres rettigheder som forældre indskrevet i lovgivningen, og fordi de bruger den?
Er barnet ikke ligeså meget i fare, hvis mødrene holder på deres ”ret” og nægter at dele forældremyndigheden? Hvis vi kvinder bliver ved at holde på vores ”rettigheder” som primære omsorgspersoner anno 2008, hvor rigtig mange fædre efterhånden også føler både lyst og pligt til at være 100% forældre, også efter skilsmisse, er det så ikke ligeså meget ”Mors ret” der skader barnet?

Barnets tarv skades af forældre der hader hinanden og gør barnet til kastebold efter skilsmisse. Det er der ingen tvivl om!
Men det er ikke specifikt fædrenes skyld. Det er blot sådan nu, modsat før, at fædrene nu har deres rettigheder beskyttet bedre og har muligheder for at få en fair behandling. (Før kunne mænd godt kysse deres børn farvel, hvis eks’en var i humør til det.)

Og, ja – forældre har rettigheder. Det er også forkert at sige, i hele ”barnets tarv” logikken, men det har de altså. For indtil børn er 18 er de under deres forældres bestemmelse, og deres tarv og rettigheder varetages også gennem disse.

Psykologen Helene Flendt siger i artiklen, at ligestilling intet har med ”barnets tarv” at gøre.
Men det har det, for barnets tarv og afgørelsen af hvad det er, er sovset ind i debatten om forældreskab – og dermed også debatten om køn.
At forsøge at adskille barnets tarv og forældrenes tarv/rettigheder er blot et forsøg på, at fremstå som den noble i debatten.
Navnet ”Børns Vilkår” klinger smukt, men hvis du spørger modpolen Foreningen Far, er det i virkeligheden ”Mors vilkår”. Og jeg er sikker på at Børns vilkår også mener, at Foreningen Far blot er til for fædrenes skyld.
Og hvem kan egentlig påstå, at de taler ”børnenes sag” 100%, når børn nu er for små til at gøre det selv? Hvem kan se sig fri for, at tage udgangspunkt i egen situation?

Min pointe er, at kønsdebatten er vævet ind i debatten om børns vilkår – det er hyklerisk at lade som andet. At fremføre at ”Fars ret skader barnet” er en latterlig generalisering, der for alvor er dårligt for barnets tarv.


MKL