Få så sat skub i den øremærkning!

Det er på høje tid, at den danske barselslovgivning bliver revideret, så mændene også får chancen for at tilbringe tid med deres nyfødte børn!

På Island indførte man i 2003 tre måneders øremærket barsel til fædrene. Det foregik således, at man lod tre måneder være øremærket moren, tre måneder kunne forældrene frit fordele, som det passede dem bedst, og de resterende tre måneder bortfaldt altså, hvis ikke farmand kom på banen. Så godt som fra én dag til den næste manglede man akut brandmænd i Reykjavik.

Fædrene drønede simpelthen hjem til deres unger og lod job være job, da de fik muligheden.Samtidig med indførslen af øremærket barsel oprettede man nemlig på Island en central såkaldt barselsfond, altså en statslig fond, der garanterede barslende forældre 80 procents lønkompensation i barselsperioden. Resultatet? Tre år senere tager 9 ud af 10 islandske mænd stadig deres tre måneders barsel, fortæller sociolog og kønsforsker Bente Marianne Olsen til HK – i Danmark tager mændene til sammenligning 19 dages barsel per barn.

I både Sverige og Norge er lignende lovmæssige tiltag blevet indført med succes, her har man på samme måde som på Island indrettet systemet sådan, at en del af orlovsperioden bortfalder, hvis faren ikke snupper den. I Danmark er der ingen som helst velvillighed i retning af sådanne initiativer, og det afspejles tydeligt i antallet af mænd på barsel – i Danmark tog nybagte fædre som sagt gennemsnitligt 19 dages orlov, mens mor tog 278 dage (SFI 2003). Det svarer til, at mændene tog små syv procent af den samlede orlov. Sammenligner man de tal med forholdene i Sverige, må man lige synke en ekstra gang, for her tager fædrene hele 15 procent af orlovsdagene.

Jeg hører dig, kære læser, spørge, om det virkelig er så supervigtigt, det her med barsel, og det korte svar lyder sådan her: ja. Den lidt længere version inddrager grelle EU-statistikker over lønforskellen kvinder og mænd imellem. Med en gennemsnitlig lønforskel på 15 procent mellem mænd og kvinder i hele EU, er det ikke for kønt et billede, der tegner sig, og kigger man tallene efter i sømmene opdager man endda, at det i Danmark ser endnu værre ud: Her får kvinderne nemlig hele 18 procent mindre udbetalt om året! Ja, ja, siger du, men der er jo også flere mandlige ledere, og så er det vel derfor, ikke sandt? Men nej, for denne forskel er faktisk netop regnet ud på baggrund af erhverv. Det vil sige, at de højtlønnede mænd i lederstillinger slet ikke bliver sammenlignet med lavtlønnede kvindelige SoSu-assistenter. Nej, for det er så snildt udregnet, at mænd i lederstillinger sammenlignes med kvinder i ditto, og på samme måde er den gennemsnitlige 18-procents-lønsforskel altså mellem fx kvindelige og mandlige politifolk.

Atten procent. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Ja, ja – men hvad har de atten procents lønforskel overhovedet med barselsorlov at gøre, spørger du videre. Og det skal jeg sige dig. Det er nemlig sådan, at man typisk får mere i løn, jo længere man har besiddet et job. Hvis man som kvinde derfor er tvunget til at tage 278 dage fri til at passe den lille ny, kommer man hurtigst bagest i køen – både forfremmelseskøen og lønkøen. Har man født to børn, er man på den måde godt halvandet år fagligt bagud – både hvad angår kompetenceudvikling og lønstigning. Det vil sige, at man som kvinde, selv når man er tilbage på arbejdsmarkedet på fuld kraft igen, sakker bagud i forhold til mandlige kolleger. Oven i hatten står kvinder, der er ansat i det private erhvervsliv, til slut med en væsentlig mindre pensionsopsparing end mændene - uligheden fortsætter altså længe efter barselsorloven er overstået - og børnene fløjet fra reden.

På samme måde kan man indføje, at det ikke er superattraktivt at have en medarbejder ansat, kvinde som mand, der pludselig er fraværende i 278 dage, og dette medfører desværre, at ikke så få kvinder i den såkaldt fødedygtige alder bliver adspurgt, om de har tænkt sig at få børn inden for nærmeste fremtid, allerede når de er til jobsamtale – og dette til trods for, at det er hamrende ulovligt at spørge om...i hvert fald, hvis man som arbejdsgiver har tænkt sig at bruge oplysningen i ansættelsesudvælgelsen – og hvorfor så overhovedet spørge? Fagforeningen DJØF fortæller, at man faktisk har ret til at lyve om sin graviditet helt frem til sjette måned, og fagforbundet oplyser i samme ombæring, at det kan være ganske klogt at undlade at fortælle sandheden, fordi det kan have konsekvenser.

Kvinder bliver altså valgt fra på arbejdsmarkedet på grund af graviditet eller udsigt til samme. Dette ville naturligvis være et mindre udbredt fænomen, hvis mænd i Danmark blev tvunget til at tage en del af orloven på samme måde, som de gør det i Sverige og på Island, for så kunne det være et fedt, om man ansatte en fødedygtig kvinde eller en ditto mand – de ville under alle omstændigheder nok skulle undværes en periode.

Dansk Magisterforening afholdt i foråret en Camp om Barsel, hvor en række medlemmer af fagforbundet for højtuddannede var samlet for at diskutere, hvordan man kunne få flere mænd til at tage deres andel af orloven. En væsentlig portion af de tilstedeværende mænd – og det ved jeg, for jeg var der såmænd selv – fortalte, at en af barriererne simpelthen var, at det blev anset for umandigt at tage barselsorlov. Her taler vi vel at mærke om mænd med en højere videregående uddannelse! Umandigt!
Udover det vanvittige i, at det skulle være demaskuliniserende at have lyst til at tilbringe tid med sin nyfødte unge, bør man se på, hvordan en øremærkning med et trylleslag kunne fjerne i hvert fald denne barriere – hvis du som mand var forpligtet ved lov til at snuppe din del af orloven eller alternativt se den smuldre mellem dine fingre – ville du sandsynligvis ikke møde kommentarer i stil med ”Det er da pigearbejde”, når du fortalte på jobbet, at du tog barselsorlov (denne kommentar faldt ifølge SFI, da en mandlig supermarkedsmedarbejder valgte at tage orlov) – for med en øremærkning ville det jo pludseligt være den naturlige ting at gøre, og ikke et tegn på svaghed eller (gud forbyde det) kvindagtighed. Det er jo alligevel også kun et resultat af normen – kvinden tager barselsorloven – at man overhovedet konnoterer barsel som ’pigearbejde’. Med lovgivning om øremærkning af barsel ville der ikke gå mange år, førend normen så anderledes ud. Når en sådan fremgangsmåde ikke bare ville føre til ligestilling i familierne, men måske oven i købet også til begyndende ligeløn, er der da ikke meget andet at gøre end hurtigst muligt at få indført den øremærkning, som man ikke på samme måde er panisk for i resten af Norden (som vi gerne sammenligner os med i andre sammenhænge)! - Og Magisterforeningens medlemmer er i øvrigt enige – hele 70 procent af de mandlige medlemmer så gerne, at en del af barselsorloven blev lovmæssigt tilskrevet dem!