Nypuritaner. Nypuritanisme.
De seneste år har disse ord sneget sig ind i den danske debat om seksualitet og køn og synes nu brugt med flid. En hurtig søgen på Google giver således over 19.000 søgeresultater. De nyeste vedrørende Jeppe Kofods omgang med en 15årig. De lidt ældre vedrørende Jørgen Leth. Atter andre vedrørende prostitutionsdebatten, pædofilidebatten, debatten om voldtægt, debatten om reklamer, debatten om dette, debatten om hint.
Det interessante ved disse ord er dog, at de oftest benyttes til at benægte deres egen relevans for et givent udsagn.
Nu er jeg jo ikke nypuritaner, lyder det således i mangt et debat-indlæg. Eller ikke for at lyde nypuritansk, men …
Som et sandt rip-off fra trosbekendelsen, slår disse besværgelser af det onde rytmen an i seksualitets-debatten.
nu er jeg jo ikke nypuritaner
vi forsager Djævelen
jeg kan sagtens sige både pik
og alle hans gerninger
og kusse
og alt hans væsen
men …
Den danske seksualitets-debat er derfor i stigende grad begyndt at handle om retten til at definere, hvem nypuritanerne er – og derved retten til at definere sin egen udsigelsesposition som værende i hvert fald ikke nypuritansk. Enhver debattør, der mistænkes for at være nypuritaner, er nemlig i fare for at få sine udsagn diskvalificeret, før han eller hun har ytret et eneste ord eller skrevet det første bogstav.
Men hvordan kan det være, at dette ord – nypuritanisme – er blevet en så djævelsk varm kartoffel i den danske debat? Hvordan har det fået en sådan magt, at det skal inddrages og forsages, før enhver anden ytring kan finde sted?
Jeg har ikke noget præcist svar på dette, men har søgt lidt i de forskellige beskrivelser af nypuritanismen og dens tilhængere, for at se, om jeg kunne danne mig et billede af denne seksualitets-debattens yndlingsfjende #1.
Og det var sværere end ventet.
Sig navnet ….
Nyordning. Nyorientering. Nyplantning. Nyre.
Min Politikens Nudansk Ordbog fra 2005 har ikke en beskrivelse af nypuritanisme.
Til gengæld er puritanisme til at slå op:
En protestantisk retning i England i 1500- og 1600-tallet som krævede enkelhed og streng moral.
*en asketisk el. nøjsom leveform.
Selvfølgelig! Et engelsk koncept!
Dette fik mig til at rådføre den engelske udgave af Wikipedia. Selv om man kan betvivle Wikipedias saglighed, synes den ofte at være det rette sted at finde ud af, hvad den gængse opfattelse af et ord eller et begreb er. Og til min store glæde, havde den engelske Wikipedia da også en forklaring på ordet New Puritan:
The terms New Puritan and Neo-Cromwellians were coined by Jim Murphy, associate director of the Future Foundation, to describe a perceived trend in British society. The term, which has been adopted by a number of main stream newspapers and other media, refers to the increasing tendency for the young middle classes to accept increasing regulation and self regulation of their life curtailing the "consumption culture".
http://en.wikipedia.org/wiki/New_Puritans_(movement)
Nypuritanisme som en trend blandt middelklassens unge? Ikke just hvad jeg havde forventet.
En artikel bragt i The Guardian i 2005, giver dog Wiki ret; i England er der unge mennesker, der med stolthed kalder sig nypuritanere. De går op i økologi og fitness. De boycutter supermarkeder og skælder ud på gravide rygere.
http://lifeandhealth.guardian.co.uk/experts/story/0,,1623911,00.html
Men hverken Wikipedia eller The Guardian nævner meget om disse menneskers syn på sex, andet end at de foretrækker få seksualpartnere. Så hvad har disse asketisk-levende unge mennesker med den danske seksualitets-debat at gøre?
Af mangel på en officiel, dansk kilde, slog jeg op i den danske version af Wikipedia. Også her fandtes nypuritanismen:
Nypuritanisme er en ikke endeligt defineret betegnelse for en tendens i nyere tid, som indbefatter en genopdagelse af en moralsk tidsånd og som indebærer en streng livsførelse og høje etiske krav (kilde mangler). Det giver sig bl.a. til udtryk i afstandtagen fra prostitution, pornografi og ”pornificering af det offentlige rum.”
http://da.wikipedia.org/wiki/Nypuritanisme
Den relativt klare, engelske definition af nypuritanismen, synes altså ikke helt at have bidt på danerne. Her fremstår nypuritanismen tværtimod som værende ’ikke endeligt defineret’ samt en tendens, der tilsyneladende ikke står beskrevet i nogen tilgængelige kilder.
Derudover er der, i modsætning til den engelske udgave af nypuritanismen, et udpræget fokus på, ja, sex. Eller rettere: på særligt udvalgte områder inden for emnet, nemlig prostitution, pornografi og ”pornoficering af det offentlige rum”.
Ifølge en anden kilde, http://www.fremmedord.dk/, er der dog ingen grund til at dele den seksuelle angst op i underkategorier. Her er nypuritanisme nemlig slet og ret en:
betegnelse for modvilje imod det seksuelle.
Ifølge Wikipedia og fremmedord.dk, kredser den danske opfattelse af nypuritanisme altså om en ’ikke endeligt defineret’ modvilje mod det seksuelle, hvorimod de engelske kilder opfatter nypuritanismen som værende en streng, men skarpt defineret sundhedstrend med åbenlyse tilhængere.
Men hvorfor denne forskel?
At forsage er at påkalde er at forsage
Der synes ikke at herske megen tvivl om, at der i disse dage er kommet ekstra fokus på den gode, økologiske livsstil, den sunde, veltrænede krop og den stærke selvkontrol. Alt sammen noget, der - ifølge Wikipedia og The Guardian - hører under den engelske udgave af trenden ’nypuritanisme’.
Ifølge de danske kilder, er det dog i udpræget grad den seksuelle angst, der er blevet nypuritanismens varemærke. Præcis hvorfor er svært at sige. Resultatet er dog relativt klart: i den danske debat kommer nypuritanismen til at stå som den frygtindgydende modsætning til den nationale stolthed, det danske frisind. Dette gør nypuritanismen til noget u-dansk. Noget fremmed og ukendt, der endnu ikke er endeligt defineret.
Denne udefinerbarhed understreges af, at den danske version af nypuritanismen mangler et officielt ansigt. Der er nemlig ingen, der bekender sig til denne –isme, sådan som det ellers er tilfældet i England. Dette gør ordet muterbart, udefinerbart, kamæleonagtig. For uden et ansigt, uden en facitliste er alt og alle jo potentielle nypuritanere. Hvorfor ikke? Måske er det dig? Måske er det mig?
Det hjælper heller ikke, at nypuritanismen i den danske debat ikke så meget fremstår som et bevidst valg, som det er tilfældet i England, men snarere som noget, der kommer snigende i nattens mulm og mørke, siver ind ad øret og opløser hjernen. Og det eneste, vi kan gøre, hvis vi ønsker at bevise, at vores hjerner ikke er simret ind til en seksual-angstens gryderet, er først og fremmest at
nu er jeg jo ikke nypuritaner, men …
afsværge det onde selv. At hjælpe til med at forme dette næsten usynlige bæst og give det en krop med et ansigt, der i hvert fald ikke er vores eget. Ellers ligger tvivlen (måske er det dig? måske er det mig?) der fortsat og gnaver i vores ord, knækker vores sætninger, og gør os uigenkendelige som rationelle individer.
Nypuritanisme synes herved at være blevet løsenet til den danske debat om køn og seksualitet. Den er blevet monstret under sengen, der skal adresseres med det samme, om du så tror på dets eksistens eller ej. Og det ironiske er selvfølgelig, at lige så snart, bæstets navn er råbt højt – enten som en afsværgelse eller som en påkaldelse af en magtfuld allieret – så får det ører at spidse. Det får en krop og træder ind i debatten som noget, debattørerne må tage stilling til og udtale sig om. Igen og igen. Og igen. Om det så er relevant for deres udsagn eller ej.
De seneste år har disse ord sneget sig ind i den danske debat om seksualitet og køn og synes nu brugt med flid. En hurtig søgen på Google giver således over 19.000 søgeresultater. De nyeste vedrørende Jeppe Kofods omgang med en 15årig. De lidt ældre vedrørende Jørgen Leth. Atter andre vedrørende prostitutionsdebatten, pædofilidebatten, debatten om voldtægt, debatten om reklamer, debatten om dette, debatten om hint.
Det interessante ved disse ord er dog, at de oftest benyttes til at benægte deres egen relevans for et givent udsagn.
Nu er jeg jo ikke nypuritaner, lyder det således i mangt et debat-indlæg. Eller ikke for at lyde nypuritansk, men …
Som et sandt rip-off fra trosbekendelsen, slår disse besværgelser af det onde rytmen an i seksualitets-debatten.
nu er jeg jo ikke nypuritaner
vi forsager Djævelen
jeg kan sagtens sige både pik
og alle hans gerninger
og kusse
og alt hans væsen
men …
Den danske seksualitets-debat er derfor i stigende grad begyndt at handle om retten til at definere, hvem nypuritanerne er – og derved retten til at definere sin egen udsigelsesposition som værende i hvert fald ikke nypuritansk. Enhver debattør, der mistænkes for at være nypuritaner, er nemlig i fare for at få sine udsagn diskvalificeret, før han eller hun har ytret et eneste ord eller skrevet det første bogstav.
Men hvordan kan det være, at dette ord – nypuritanisme – er blevet en så djævelsk varm kartoffel i den danske debat? Hvordan har det fået en sådan magt, at det skal inddrages og forsages, før enhver anden ytring kan finde sted?
Jeg har ikke noget præcist svar på dette, men har søgt lidt i de forskellige beskrivelser af nypuritanismen og dens tilhængere, for at se, om jeg kunne danne mig et billede af denne seksualitets-debattens yndlingsfjende #1.
Og det var sværere end ventet.
Sig navnet ….
Nyordning. Nyorientering. Nyplantning. Nyre.
Min Politikens Nudansk Ordbog fra 2005 har ikke en beskrivelse af nypuritanisme.
Til gengæld er puritanisme til at slå op:
En protestantisk retning i England i 1500- og 1600-tallet som krævede enkelhed og streng moral.
*en asketisk el. nøjsom leveform.
Selvfølgelig! Et engelsk koncept!
Dette fik mig til at rådføre den engelske udgave af Wikipedia. Selv om man kan betvivle Wikipedias saglighed, synes den ofte at være det rette sted at finde ud af, hvad den gængse opfattelse af et ord eller et begreb er. Og til min store glæde, havde den engelske Wikipedia da også en forklaring på ordet New Puritan:
The terms New Puritan and Neo-Cromwellians were coined by Jim Murphy, associate director of the Future Foundation, to describe a perceived trend in British society. The term, which has been adopted by a number of main stream newspapers and other media, refers to the increasing tendency for the young middle classes to accept increasing regulation and self regulation of their life curtailing the "consumption culture".
http://en.wikipedia.org/wiki/New_Puritans_(movement)
Nypuritanisme som en trend blandt middelklassens unge? Ikke just hvad jeg havde forventet.
En artikel bragt i The Guardian i 2005, giver dog Wiki ret; i England er der unge mennesker, der med stolthed kalder sig nypuritanere. De går op i økologi og fitness. De boycutter supermarkeder og skælder ud på gravide rygere.
http://lifeandhealth.guardian.co.uk/experts/story/0,,1623911,00.html
Men hverken Wikipedia eller The Guardian nævner meget om disse menneskers syn på sex, andet end at de foretrækker få seksualpartnere. Så hvad har disse asketisk-levende unge mennesker med den danske seksualitets-debat at gøre?
Af mangel på en officiel, dansk kilde, slog jeg op i den danske version af Wikipedia. Også her fandtes nypuritanismen:
Nypuritanisme er en ikke endeligt defineret betegnelse for en tendens i nyere tid, som indbefatter en genopdagelse af en moralsk tidsånd og som indebærer en streng livsførelse og høje etiske krav (kilde mangler). Det giver sig bl.a. til udtryk i afstandtagen fra prostitution, pornografi og ”pornificering af det offentlige rum.”
http://da.wikipedia.org/wiki/Nypuritanisme
Den relativt klare, engelske definition af nypuritanismen, synes altså ikke helt at have bidt på danerne. Her fremstår nypuritanismen tværtimod som værende ’ikke endeligt defineret’ samt en tendens, der tilsyneladende ikke står beskrevet i nogen tilgængelige kilder.
Derudover er der, i modsætning til den engelske udgave af nypuritanismen, et udpræget fokus på, ja, sex. Eller rettere: på særligt udvalgte områder inden for emnet, nemlig prostitution, pornografi og ”pornoficering af det offentlige rum”.
Ifølge en anden kilde, http://www.fremmedord.dk/, er der dog ingen grund til at dele den seksuelle angst op i underkategorier. Her er nypuritanisme nemlig slet og ret en:
betegnelse for modvilje imod det seksuelle.
Ifølge Wikipedia og fremmedord.dk, kredser den danske opfattelse af nypuritanisme altså om en ’ikke endeligt defineret’ modvilje mod det seksuelle, hvorimod de engelske kilder opfatter nypuritanismen som værende en streng, men skarpt defineret sundhedstrend med åbenlyse tilhængere.
Men hvorfor denne forskel?
At forsage er at påkalde er at forsage
Der synes ikke at herske megen tvivl om, at der i disse dage er kommet ekstra fokus på den gode, økologiske livsstil, den sunde, veltrænede krop og den stærke selvkontrol. Alt sammen noget, der - ifølge Wikipedia og The Guardian - hører under den engelske udgave af trenden ’nypuritanisme’.
Ifølge de danske kilder, er det dog i udpræget grad den seksuelle angst, der er blevet nypuritanismens varemærke. Præcis hvorfor er svært at sige. Resultatet er dog relativt klart: i den danske debat kommer nypuritanismen til at stå som den frygtindgydende modsætning til den nationale stolthed, det danske frisind. Dette gør nypuritanismen til noget u-dansk. Noget fremmed og ukendt, der endnu ikke er endeligt defineret.
Denne udefinerbarhed understreges af, at den danske version af nypuritanismen mangler et officielt ansigt. Der er nemlig ingen, der bekender sig til denne –isme, sådan som det ellers er tilfældet i England. Dette gør ordet muterbart, udefinerbart, kamæleonagtig. For uden et ansigt, uden en facitliste er alt og alle jo potentielle nypuritanere. Hvorfor ikke? Måske er det dig? Måske er det mig?
Det hjælper heller ikke, at nypuritanismen i den danske debat ikke så meget fremstår som et bevidst valg, som det er tilfældet i England, men snarere som noget, der kommer snigende i nattens mulm og mørke, siver ind ad øret og opløser hjernen. Og det eneste, vi kan gøre, hvis vi ønsker at bevise, at vores hjerner ikke er simret ind til en seksual-angstens gryderet, er først og fremmest at
nu er jeg jo ikke nypuritaner, men …
afsværge det onde selv. At hjælpe til med at forme dette næsten usynlige bæst og give det en krop med et ansigt, der i hvert fald ikke er vores eget. Ellers ligger tvivlen (måske er det dig? måske er det mig?) der fortsat og gnaver i vores ord, knækker vores sætninger, og gør os uigenkendelige som rationelle individer.
Nypuritanisme synes herved at være blevet løsenet til den danske debat om køn og seksualitet. Den er blevet monstret under sengen, der skal adresseres med det samme, om du så tror på dets eksistens eller ej. Og det ironiske er selvfølgelig, at lige så snart, bæstets navn er råbt højt – enten som en afsværgelse eller som en påkaldelse af en magtfuld allieret – så får det ører at spidse. Det får en krop og træder ind i debatten som noget, debattørerne må tage stilling til og udtale sig om. Igen og igen. Og igen. Om det så er relevant for deres udsagn eller ej.
Dette gør det næsten umuligt at kaste sig ind i den danske debat om køn og seksualitet, uden først at have tittet nervøst ind under sengen og fortalt vidt og bredt, at nej - her ligger det lige godt ikke. Monstret.
Den slags tvangshandlinger gør ondt i en fri debat.
Af Line Henriksen
Den slags tvangshandlinger gør ondt i en fri debat.
Af Line Henriksen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar